Så er det vist på tide, at berette lidt mere om vores liv hernede. Siden sidst har vi haft travlt med at komme rigtig på ”plads” og få skabt en hverdag. Vi er meget glade for vores hus, som er dejligt lyst, har en skøn terrasse og en lille have ned mod Victoria søen.
Jeppe er efterhånden ved at komme ind i sit arbejde for den lokale organisation KCPA. Hovedkontoret ligger her i Kisumu, hvor han tilbringer de fleste arbejdstimer, men han kører også ofte ud i de nærliggende distrikter, hvor mange af KCPA´s over 400 paralegals/ barfodsjurister opererer. Det er omfattende, og han har travlt, men han er glad for det, og synes det er meget spændende.
Af og til kører vi ind til MS-Kenya landekontoret i Nairobi for at deltage i et møde eller ordne diverse praktiske ting. Jo, vi kender vejen ret godt efterhånden (godt 6 timers kørsel hver vej). I august deltog vi bl.a. i en hyggelig velkomstfest for den nye landedirektør for MS-Kenya, Jesper Elias Lauridsen. Han virker til at være en dygtig og behagelig mand, så det bliver spændende med ham ved roret her i Kenya.
Selv startede jeg som frivillig på centret naer slumbydelen i begyndelsen af august. Jeg arbejder der 2-3 dage om ugen, hvor jeg hjælper læreren med undervisningen og diskuterer trivsel, leger med børnene, hjælper til med smykkefremstilling samt med andre ideer til aktiviteter. Det er både spændende og udfordrende at være derude. De frivillige, som kommer der dagligt, er alle kenyanere, så det er meget lokalt og noget af et kulturelt møde. Et sjovt eksempel kunne være dagen, hvor de frivillige pludseligt samledes udenfor ved et hul i jorden, hvorfra flyvende termitter/myrer væltede ud. Insekterne blev indfanget og samlet i en lille spand eller i lommerne – ja mange spiste af dem samtidig med de indsamlede flere. Flyvende myrer er simpelthen en delikatesse hernede! Derfor er det en stor dag, når de flyver op af jorden, og det gør de ca. to gange om året i forbindelse med regnsæsonen. De fjerner vingerne på dem og spiser dem enten rå eller steger dem på panden. Så er der serveret! Min hage hang nede ved knæene af ren forbløffelse, hvilket de andre frivillige fandt meget morsomt.
Børnene taler deres lokalsprog (Luo). Engelsk indgår i deres undervisning, men de taler det ikke rigtigt endnu, da det jo kun er en slags forskole (a la børnehave), så meget kommunikation foregår via kropssprog. Når vi forsøger at tale sammen på engelsk og luo – mest vha. gentagelse af ord – udløser det ofte latter!
Beskidt tøj og vanskelige sociale vilkår er en del af børnenes dagligdag i slumområderne, hvilket kan være svært at kapere, men børnene har som regel et glimt i øjet, og trods de mange udfordringer er de virkeligt skønne.
For en lille måneds tid siden fik jeg endnu et job som frivillig på en international skole. Hver mandag eftermiddag frem til jul (forhåbentlig med forlængelse derefter) skal jeg stå for ’Theater Fun’ med en gruppe på 11 børn. I Danmark opnåede jeg en del erfaring med ”Hatteteater”, og det har jeg nu taget med herned, hvilket viser sig at gå ganske godt. Det er rigtig fedt. Kontrasten mellem centret naer slubydelen og den internationale skole er enorm, men det passer mig godt med lidt forskellige inputs fra hvert sted.
For en uge siden rejste min far hjem til Danmark efter 2 ugers ferie hernede. Det var et hyggeligt besøg, og bevirkede, at vi igen kom lidt rundt i landet, selvom vi selvfølgelig også måtte arbejde, mens han var her. Vi fik bl.a. tid til i Nairobi at besøge Girafcentret samt Karen Blixen Museet. Derudover fik vi endnu en gang set vilde dyr i Masai Mara og kørte en tur op til Kakamega Rainforest, som er et utroligt naturskønt sted.
Jeppe er efterhånden ved at komme ind i sit arbejde for den lokale organisation KCPA. Hovedkontoret ligger her i Kisumu, hvor han tilbringer de fleste arbejdstimer, men han kører også ofte ud i de nærliggende distrikter, hvor mange af KCPA´s over 400 paralegals/ barfodsjurister opererer. Det er omfattende, og han har travlt, men han er glad for det, og synes det er meget spændende.
Af og til kører vi ind til MS-Kenya landekontoret i Nairobi for at deltage i et møde eller ordne diverse praktiske ting. Jo, vi kender vejen ret godt efterhånden (godt 6 timers kørsel hver vej). I august deltog vi bl.a. i en hyggelig velkomstfest for den nye landedirektør for MS-Kenya, Jesper Elias Lauridsen. Han virker til at være en dygtig og behagelig mand, så det bliver spændende med ham ved roret her i Kenya.
Selv startede jeg som frivillig på centret naer slumbydelen i begyndelsen af august. Jeg arbejder der 2-3 dage om ugen, hvor jeg hjælper læreren med undervisningen og diskuterer trivsel, leger med børnene, hjælper til med smykkefremstilling samt med andre ideer til aktiviteter. Det er både spændende og udfordrende at være derude. De frivillige, som kommer der dagligt, er alle kenyanere, så det er meget lokalt og noget af et kulturelt møde. Et sjovt eksempel kunne være dagen, hvor de frivillige pludseligt samledes udenfor ved et hul i jorden, hvorfra flyvende termitter/myrer væltede ud. Insekterne blev indfanget og samlet i en lille spand eller i lommerne – ja mange spiste af dem samtidig med de indsamlede flere. Flyvende myrer er simpelthen en delikatesse hernede! Derfor er det en stor dag, når de flyver op af jorden, og det gør de ca. to gange om året i forbindelse med regnsæsonen. De fjerner vingerne på dem og spiser dem enten rå eller steger dem på panden. Så er der serveret! Min hage hang nede ved knæene af ren forbløffelse, hvilket de andre frivillige fandt meget morsomt.
Børnene taler deres lokalsprog (Luo). Engelsk indgår i deres undervisning, men de taler det ikke rigtigt endnu, da det jo kun er en slags forskole (a la børnehave), så meget kommunikation foregår via kropssprog. Når vi forsøger at tale sammen på engelsk og luo – mest vha. gentagelse af ord – udløser det ofte latter!
Beskidt tøj og vanskelige sociale vilkår er en del af børnenes dagligdag i slumområderne, hvilket kan være svært at kapere, men børnene har som regel et glimt i øjet, og trods de mange udfordringer er de virkeligt skønne.
For en lille måneds tid siden fik jeg endnu et job som frivillig på en international skole. Hver mandag eftermiddag frem til jul (forhåbentlig med forlængelse derefter) skal jeg stå for ’Theater Fun’ med en gruppe på 11 børn. I Danmark opnåede jeg en del erfaring med ”Hatteteater”, og det har jeg nu taget med herned, hvilket viser sig at gå ganske godt. Det er rigtig fedt. Kontrasten mellem centret naer slubydelen og den internationale skole er enorm, men det passer mig godt med lidt forskellige inputs fra hvert sted.
For en uge siden rejste min far hjem til Danmark efter 2 ugers ferie hernede. Det var et hyggeligt besøg, og bevirkede, at vi igen kom lidt rundt i landet, selvom vi selvfølgelig også måtte arbejde, mens han var her. Vi fik bl.a. tid til i Nairobi at besøge Girafcentret samt Karen Blixen Museet. Derudover fik vi endnu en gang set vilde dyr i Masai Mara og kørte en tur op til Kakamega Rainforest, som er et utroligt naturskønt sted.
Jo, så der sker en hel del hernede, og meget er stadig nyt for os i Kenya, men vi har det godt og føler, at vi langsomt er ved at komme ind i det kenyanske samfund.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar