Anti-Korruption, juleshow, temarker og Sarah Obama

Så er vi igen klar med billeder og historier fra det afrikanske. Vi forsøger at opdatere vores blog ca. hver anden måned, så I kan følge lidt med i vores eventyr og oplevelser hernede.

Jeppe har den seneste tid haft utroligt travlt på jobbet. De daglige opgaver må passes, samtidigt med at der i disse måneder både afrundes aktiviteter for 2008 og planlægges nye for 2009. Dette indbefatter mange ting, bl.a. at KCPA gennemfører træningsforløb af deres paralegals i distrikterne. På samme tid er der meget kontorarbejde med at planlægge en overordnet aktivitetskalender for næste år samt møder med donorer. Derudover har Jeppe været på farten de sidste par uger, hvor han først var en uge i Tanzania (på TCDC/centret, hvor vi gennemgik 3 ugers introduktionskursus), og derefter en lille uge i Uganda. Begge ture involverede arbejde for MS omkring temaet Anti-korruption. I Tanzania havde seminaret til formål at udvikle MS globale antikorruptions policy paper. Ugen efter besøgte MS Kenya og partnerorganisationer andre organisationer i Uganda, hvor de har arbejdet med antikorruption gennem flere år, og derfor har værdifulde erfaringer og ’best practices’.

Som tidligere nævnt er jeg selv frivillig to forskellige steder – nemlig på centret nær slumområdet, og på den internationale skole. På skolen har der været lidt at se til på det seneste, da det årlige juleshow skulle stables på benene. Inden da afsluttede jeg min eftermiddagsaktivitet ’Fun Theater’ med en lille opvisning på skolen, hvilket gik fint. ’Fun Theater’ fortsætter næste år, og derudover får jeg muligvis en eftermiddag yderligere til endnu en aktivitet.
Jeg hjalp til ved det nævnte juleshow, hvilket løb af stablen sidste torsdag, og det gik rigtig godt. På centret sker der også noget i disse dage, da vi har to andre frivillige frem til slutningen af januar. De har haft midler med til at kunne købe lidt legetøj og noget malegrej til børnene derude, hvilket er helt fantastisk. Det er rigtigt dejligt at se børnene blive så glade for hulahop-ringe, fodbolde, tennisbolde og lign. De nyder også at få lov at tegne med farver og tudser, så det er virkeligt et hit.

I Kisumu har vi efterhånden fået opbygget en lille vennekreds, og i slutningen af oktober var vi på en weekendtur med vores gode naboer. Vi havde lejet et lækkert kolonialt hus i et område, hvor det bugner med flotte grønne temarker. Tæt ved huset ligger en tefabrik, så vi var på besøg og overværede hele processen fra at bladene bliver plukket, til de er blevet ristet og sorteret, til teen til sidst er fin og klar til at drikke. Ellers gik tiden med den flotte natur, god mad og vin samt filmhygge.

I starten af november var vi på en spændende ’team-building’ tur til Naro Moru (nær Mount Kenya), som var arrangeret af MS landekontoret. Det var en blanding af sjove lege og gruppearbejde omkring mere teoretiske opgaver. Kort efter fik vi besøg af Jeppes barndomsven Martin og hans kæreste Camilla. Det var meget hyggeligt. De lejede selv en bil og tog bl.a. til Masai Mara, samt var de på rundtur i nærområderne omkring Kisumu. De nåede så vidt som at besøge Obamas bedstemor, Sarah Obama, i Kogelo – sådan!
En weekendtur blev det også til sammen med Martin og Camilla, hvor vi igen havde lejet et hus i et lækkert naturområde. Denne gang omgivet af kaffemarker, sukkerrør og andet landbrug. Desuden var de med mig ude på centret og fik én på opleveren, idet børnenes omgivelser jo er meget triste, men alligevel oplever man en stor glæde, da børnene jo bare er enormt skønne og sjove.

Til sidst må jeg naturligvis nævne, at jeg deltog i World AIDS Maraton løbet her i Kisumu d. 1. december. Naboerne og jeg havde dannet et hold, hvor vi delte de 42 km (+lidt ekstra) imellem os. Jeg løb 7,5 km i stegende sol – puha det var varmt, men sjovt at deltage i.

Nu er vi så ved at gøre klar til at rejse til Danmark og holde jul og nytår sammen med venner og familie. Det glæder vi os rigtigt meget til. Tænk engang, at der næsten er gået 7 måneder – det er gået stærkt!

Hverdagen begynder at indfinde sig

Så er det vist på tide, at berette lidt mere om vores liv hernede. Siden sidst har vi haft travlt med at komme rigtig på ”plads” og få skabt en hverdag. Vi er meget glade for vores hus, som er dejligt lyst, har en skøn terrasse og en lille have ned mod Victoria søen.

Jeppe er efterhånden ved at komme ind i sit arbejde for den lokale organisation KCPA. Hovedkontoret ligger her i Kisumu, hvor han tilbringer de fleste arbejdstimer, men han kører også ofte ud i de nærliggende distrikter, hvor mange af KCPA´s over 400 paralegals/ barfodsjurister opererer. Det er omfattende, og han har travlt, men han er glad for det, og synes det er meget spændende.

Af og til kører vi ind til MS-Kenya landekontoret i Nairobi for at deltage i et møde eller ordne diverse praktiske ting. Jo, vi kender vejen ret godt efterhånden (godt 6 timers kørsel hver vej). I august deltog vi bl.a. i en hyggelig velkomstfest for den nye landedirektør for MS-Kenya, Jesper Elias Lauridsen. Han virker til at være en dygtig og behagelig mand, så det bliver spændende med ham ved roret her i Kenya.

Selv startede jeg som frivillig på centret naer slumbydelen i begyndelsen af august. Jeg arbejder der 2-3 dage om ugen, hvor jeg hjælper læreren med undervisningen og diskuterer trivsel, leger med børnene, hjælper til med smykkefremstilling samt med andre ideer til aktiviteter. Det er både spændende og udfordrende at være derude. De frivillige, som kommer der dagligt, er alle kenyanere, så det er meget lokalt og noget af et kulturelt møde. Et sjovt eksempel kunne være dagen, hvor de frivillige pludseligt samledes udenfor ved et hul i jorden, hvorfra flyvende termitter/myrer væltede ud. Insekterne blev indfanget og samlet i en lille spand eller i lommerne – ja mange spiste af dem samtidig med de indsamlede flere. Flyvende myrer er simpelthen en delikatesse hernede! Derfor er det en stor dag, når de flyver op af jorden, og det gør de ca. to gange om året i forbindelse med regnsæsonen. De fjerner vingerne på dem og spiser dem enten rå eller steger dem på panden. Så er der serveret! Min hage hang nede ved knæene af ren forbløffelse, hvilket de andre frivillige fandt meget morsomt.

Børnene taler deres lokalsprog (Luo). Engelsk indgår i deres undervisning, men de taler det ikke rigtigt endnu, da det jo kun er en slags forskole (a la børnehave), så meget kommunikation foregår via kropssprog. Når vi forsøger at tale sammen på engelsk og luo – mest vha. gentagelse af ord – udløser det ofte latter!

Beskidt tøj og vanskelige sociale vilkår er en del af børnenes dagligdag i slumområderne, hvilket kan være svært at kapere, men børnene har som regel et glimt i øjet, og trods de mange udfordringer er de virkeligt skønne.

For en lille måneds tid siden fik jeg endnu et job som frivillig på en international skole. Hver mandag eftermiddag frem til jul (forhåbentlig med forlængelse derefter) skal jeg stå for ’Theater Fun’ med en gruppe på 11 børn. I Danmark opnåede jeg en del erfaring med ”Hatteteater”, og det har jeg nu taget med herned, hvilket viser sig at gå ganske godt. Det er rigtig fedt. Kontrasten mellem centret naer slubydelen og den internationale skole er enorm, men det passer mig godt med lidt forskellige inputs fra hvert sted.

For en uge siden rejste min far hjem til Danmark efter 2 ugers ferie hernede. Det var et hyggeligt besøg, og bevirkede, at vi igen kom lidt rundt i landet, selvom vi selvfølgelig også måtte arbejde, mens han var her. Vi fik bl.a. tid til i Nairobi at besøge Girafcentret samt Karen Blixen Museet. Derudover fik vi endnu en gang set vilde dyr i Masai Mara og kørte en tur op til Kakamega Rainforest, som er et utroligt naturskønt sted.

Jo, så der sker en hel del hernede, og meget er stadig nyt for os i Kenya, men vi har det godt og føler, at vi langsomt er ved at komme ind i det kenyanske samfund.

Den første tid i Afrika

Efter tre ugers introduktionskursus på MS træningscenter i Tanzania nær Arusha og en uges introduktion til MS Kenya landekontor i Nairobi nåede vi endeligt til Kisumu i slutningen af juni. Det var med en snært af uro i maven, at vi begav os af sted mod Kisumu, og de små sommerfugle voksede sig større, som vi nærmede os byen. Efter en seks timer lang og udfordrende køretur på de kenyanske ’veje’ nåede vi frem til et mylder af cykler (boda bodas), mennesker, vogne, biler og de såkaldte tuk tuks. Kaoset var ikke til at tage fejl af!

De næste par uger var travlt optaget af at få de praktiske detaljer på plads i forhold til huset, at udforske lokal området, samt at forsøge at få et indblik i foreningen, Kenya Community Paralegal Association. KCPA er en sammenslutning af frivillige ’barfodsjurister’ eller ’paralegals’, der kæmper for at udbrede respekten for og viden om menneskerettigheder, den kenyanske lovgivning samt at øge indflydelsen på anvendelsen af decentraliserede midler. De mere end 400 paralegals har alle gennemgået et syv ugers træningsforløb, som strækker sig over i alt syv måneder med tilhørende hjemmeopgaver. Kurset består af en grundig indføring i international lovgivning, den kenyanske lovgivning, det juridiske system, decentraliserede offentlige midler samt tværgående temaer som ligestilling, HIV/Aids og miljøbeskyttelse. De færdiguddannede paralegals beskæftiger sig generelt med to hovedaktiviteter, nemlig folkeoplysende møder i lokalsamfund samt individuel juridisk rådgivning eller alternativ konfliktløsning i alt fra arvesager til tvister om jordbesiddelse.

Allerede i løbet af de første uger lykkedes det Mille at etablere kontakt til et center for førskole børn. Stedet ligger naer en slumbydel i Kisumu. Her kommer børnene alle hverdage fra kl. 9 til ca. 15.30, hvor de modtager undervisning, får et måltid mad og har mulighed for at lege. Udover Mille, arbejder der også andre frivillige, som bl.a. fremstiller smykker, syr tøj, maler billeder og laver dukketeater for børnene. Mille og jeg har været ude at besøge stedet et par gange (og senere med min familie), men Mille starter først rigtigt i morgen (mandag d. 4. aug.), så det bliver spændende.

Efter små tre uger i Kisumu hentede vi min familie i Nairobi. Det bevirkede, at vi kom lidt rundt i landet samt ligeledes fik udforsket nærområdet mere. Da vi bor lige ned til Victoria søen, var det meget nærliggende at tage en sejltur på den. Det var helt sjovt at se Kisumu fra den side. Derudover kørte vi op til Kakamega Rain Forest, som ligger halvanden times kørsel herfra. Her tog vi en overnatning på Rondo Retreat, hvor der var utroligt frodigt og med en dejlig afslappet atmosfære. Inden familien rejste hjem, sluttede vi af med en tur til Masai Mara. Det er Kenyas største national park og en fantastisk flot savanne, hvor mange af de berømte naturfilm fra Afrika bliver optaget. Vi havde to overnatninger og nåede at se både løver, geparder, giraffer, elefanter, hyæner, bøfler osv. Det var en rigtig fin afslutning på et hyggeligt familiebesøg.

Snarlig afrejse!

Dette er første indlæg på en side, hvor I derhjemme vil kunne følge med i Milles og min udsendelse til Kenya.

Den seneste tids voldsomme politiske uroligheder i Kenya resulterede i, at afrejsen måtte udsættes, men i følge planen lander vi i Nairobi den 24. maj. Turen går derefter direkte videre mod MS' træningscenter i Arusha, Tanzania, der skulle være omgivet af fantastisk natur med udsigt til Kilimanjaro bjerget og ligge tæt ved Ngorongoro Crater, Serengeti, Lake Manyara, Tarangire og Arusha National Parks.


Vi kan næsten ikke vente!

http://www.mstcdc.or.tz/