Karibu, Kisumu!

Sommerens aktiviteter!

2009-08-02T10:59:00.000-07:00

Så gik der rask væk 3 måneder!

Det er sjovt, hvordan det gang på gang kommer bag på os, hvor hurtigt tiden går. For at gøre os værdige til at have en blog, må vi hellere få taget hul på de seneste oplevelser.

I starten af maj tog vi på en forlænget weekend i anledning af Milles fødselsdag. Turen gik til Mbita, som ligger ca. to timers kørsel og en times sejlads fra Kisumu. Der er et skønt sted ved Victoria søen, hvor vandet, i modsætning til her ved Winam bugten, er rent og meget badevenligt. Vi havde den udsøgte fornøjelse af at bo i et fyrtårn omdannet til suite lige ud til søen med egen badestrand. Herfra tog vi på udflugter bl.a. til den nærliggende Ruma National Park, som er kendt for at have den sjældne Roan Antelope. Vi arrangerede en sejltur ud til en af de mange omkringliggende øer, hvor vi gik (næsten) til toppen, og fik en fantastisk udsigt. Derefter sejlede vi videre til en kunstig skabt hvid, øde sandstrand med kokospalmer.

Lidt senere på måneden afholdte vi et mindre fødselsdagsarrangement hjemme ved os selv, hvor vi inviterede vennerne til grill og hygge på vores terrasse.

Snart blev det igen tid til et vende næsen mod de nordlige breddegrader, og den 10. juni fløj vi fra Nairobi over Dubai til Danmark på sommerferie. Her nåede vi igen langt omkring, både i det jyske og sjællandske – fra Vesterhavet til Christianshavn ;-) Det var virkeligt dejligt, at se vennerne og familien igen. Særligt stort var det at komme hjem og se Jeppes nye niece. Hun er en skøn lille pige, så morbroderen var helt fortabt i hende fra første øjekast. Derudover var vi med til en herlig bryllupsfest hos venner samt til nogle hyggelige familiefødselsdage, hvor vi mødtes med henholdsvis Jeppes og Milles familie.

Vi rundede ferien af med at holde en stor sommerfest, hvor vi havde inviteret venner og søskende. Sommerfesten blev holdt i lækre omgivelser i Føvling, hvor Jeppes forældre bor, så den stod på hygge i solskinnet med havespil, sangria, grill og lejrbål til langt ud på natten samt morgenmad til de overnattende gæster. Det var en meget fin afslutning på vores ferie i Danmark.

Kort efter sommerfest gik det sydover igen, men inden vi vendte tilbage til Kisumu, smuttede vi en tur til Zanzibar sammen med 3 vennepar fra Danmark. Zanzibar er en lækker ferieø, som emmer af swahilikultur og er omgivet af azurblåt vand. Her stod den på byvandring i hovedbyen Stone Town, et besøg på Prison Island, hvor vi fodrede kæmpe skildpadder, en tur til en krydderiplantage, to snorkelture samt en ’deep sea’ fisketur for mændene, hvor de fangede tre store tunfisk, mens damerne nød sol og strandlivet. Det var en kanon tur og endnu engang nød vi det velsmagende seafood og swahilimad!

Ovenpå en rigtig god ferie i både Danmark og på Zanzibar, var det dejlig at komme hjem til Kisumu og få pakket vores enormt tunge kufferter ud. Efter to dage fik vi besøg af de 3 ovennævnte par, som efter Zanzibar selv havde været på safari i Masai Mara, og nu var klar på at udforske stedet her. I løbet af de næste 4-5 dage oplevede de så både Kisumu by samt de (meget) mere landlige områder udenom. Det var bestemt et hyggeligt besøg, og de virkede også glade for de mange indtryk og oplevelser - heriblandt lidt dårlig mave hist og her, som jo bare gør mødet med Afrika endnu mere autentisk ;-)

Nu er vi ved at finde hverdagsrytmen igen og klar på at tage hul på endnu et kapitel her i det kenyanske søhøjland.

Fra Lake Victoria’s grumsede vand til Mombasas hvide sand!

2009-04-25T08:21:00.000-07:00

Nu er der igen nyt til bloggen efter et par måneder, som har stået på en del forskellige begivenheder.

Lad os starte med besøg hjemmefra. Vi har haft en del besøg – 3 for at være helt nøjagtig. Første besøg var i slutningen af februar, hvor Milles veninde Karin var hernede sammen med hendes mand Jesper. De virkede virkeligt til at nyde de afrikanske omgivelser, og vi nød meget at kunne vise dem rundt i Kisumu og Siaya, hvor vi bl.a. besøgte et paralegal rådgivningscenter og Kogelo, hvor Obamas far voksede op. Senere i marts kom Milles mor på besøg en 10 dages tid, hvor vi bl.a. var en tur i Kakamega Rainforest og ellers rundt i Kisumu by. Det var dejligt at kunne vise hende vores hverdag i Kisumu, og hun fik bestemt en på opleveren. Der er langt fra Vestjylland til Kisumu:-)

Inden det tredje besøg var vi til det sidste MS Kenya årsmøde i Nakuru, som forløb over to dage. Her samledes bl.a. alle ansatte fra MS landekontoret i Nairobi, to repræsentanter fra hver partnerorganisation, repræsentation fra MS Tanzania, Uganda, TCDC, ActionAid, udviklingsarbejderne og deres familier. Dagtimerne bestod af årsrapporter, informationer om ActionAid merger, mens årets tema var Youth in Development. Om aftenen stod den på hyggeligt samvær og afsluttende fest, hvor Eric Wainaina spillede.

Den 4. april hentede vi det tredje hold besøgende – Jeppes kammerater Martin og Niels – i Kisumu lufthavn, men inden da var vi til paralegal graduation afholdt af KCPA, som er organisationen/NGO´en Jeppe arbejder for. Trods noget ventetid (african time), så var det en vellykket dag, hvor de 37 nye paralegals fik deres kursusbeviser overrakt af folketingsmedlemmet for Kisumu Øst valgkredsen.

Efter at have tilbragt lidt tid i Kisumu, drog vi på påskeferie med Martin og Niels. Vi startede turen ud med et besøg i Hells Gate - der trods det uhyggelige navn er en flot nationalpark med bl.a. en enorm kløft, som man kan gå/klatre rundt i – inden vi fortsatte mod Nairobi, hvor vi overnattede. Derfra kørte vi til Amboseli, en nationalpark med et rigt dyreliv, som ligger meget tæt på den tanzaniske grænse med udsigt til Kilimanjaro. Vildt flot! Herefter satte vi kursen mod kysten, nærmere betegnet Mombasa, hvor vi havde lejet en hytte syd for Mombasa på Diani Beach. Vi tilbragte de første fire dage sammen med Martin og Niels, hvor vi bl.a. var på en fantastisk snorkletur, fik festet på den lokale 40 Thieves og ellers bare dasede på stranden eller ved poolen. Efter et hyggeligt besøg tog de to – nu knap så blegfede danskere – flyveren hjem til Danmark, mens Jeppe og jeg blev yderligere nogle dage ved kysten, hvor vi fortsat nød stranden, den lækre mad (seafood mums) og fik holdt fødselsdag for Jeppe.

Åh ja en bonus ting er, at Martin og Niels havde snaps, sild, rugbrød og masser af lakrids med herned. Stort! Jeppe fik julelys i øjnene og det har han stadig ;-)

Fra snapsevand til saftevand!

2009-02-22T11:11:00.000-08:00

Yes, så er vi tilbage paa saftevandsvognen efter det store julegilde!

Umiddelbart efter det sidste indlæg rejste vi hjem til Danmark og fejrede jul og nytår med familie og venner. Det var rigtig dejligt at se jer alle sammen, og herligt at komme hjem til sild, snaps og julekonfekt i lange baner. Vi havde et lidt stramt program, men kunne heldigvis låne en bil af Jeppes rare forældre, så det gjorde det, alt andet lige, meget nemmere at nå rundt til de mange hyggelige besøg.

På flyveturen tilbage til Kenya mellemlandende vi i Dubai, hvor vi havde et ophold på 14 timer. Vi tilbragte de første timer på nogle vældigt (u)behagelige stole i den topmoderne og prangende internationale lufthavn. Efter lidt ”søvn” fangede vi en taxi og kørte ud for at udforske byen. Dubai er en hastig voksende by, grundlangt ved emiraternes enorme olieindtægter, som skabte basis for Dubai som et nyt finanscentrum. Gaderne er pæne og rene, de mange immigrantarbejdere fra Indien, Pakistan og andre asiatiske lande virker høflige og imødekommende. Der er enorme byggekraner, hvor end du kigger hen, men imellem de mange kraner kan man se de skyhøje bygninger stikke op fra ørkensandet mod himlen. Det virker som om stemningen er international, trods Dubai er en af de Forenede Arabiske Emirater, eftersom de mange ’business’ vesterlændinge sætter sit præg på byens udvikling. Besøget i Dubai afsluttede vi – som det begyndte – fra ’Emirates’ flyet, hvor vi kunne betragte de nyanlagte kunstige øer i den Persiske Golf formede som jorden og palmeblade – en særdeles surrealistisk og underlig fornemmelse at se frem til hverdagen i Kisumu…

Vel hjemme i Kisumu fik vi i midten af januar besøg af Maria (Milles studieveninde) og hendes kæreste Jonas. De arbejder på en dansk/norsk højskole på Zanzibar og havde ferie, som de brugte på at rejse rundt i Østafrika. Det var ganske hyggeligt og sjovt at vende oplevelser om Afrika med andre danskere, som kender livet hernede.

Senere tog vi på lynvisit til Nairobi for at deltage i en afskedsfest for tre MS kollegaer, som afsluttede deres kontrakter og derfor vendte hjem til Danmark igen. Det var en hyggelig sammenkomst og rart at få set MS familien efter juleferien, samt at få sagt ordentligt farvel/på gensyn til de bortrejsende.

Anti-Korruption, juleshow, temarker og Sarah Obama

2008-12-12T03:58:00.000-08:00

Så er vi igen klar med billeder og historier fra det afrikanske. Vi forsøger at opdatere vores blog ca. hver anden måned, så I kan følge lidt med i vores eventyr og oplevelser hernede.

Jeppe har den seneste tid haft utroligt travlt på jobbet. De daglige opgaver må passes, samtidigt med at der i disse måneder både afrundes aktiviteter for 2008 og planlægges nye for 2009. Dette indbefatter mange ting, bl.a. at KCPA gennemfører træningsforløb af deres paralegals i distrikterne. På samme tid er der meget kontorarbejde med at planlægge en overordnet aktivitetskalender for næste år samt møder med donorer. Derudover har Jeppe været på farten de sidste par uger, hvor han først var en uge i Tanzania (på TCDC/centret, hvor vi gennemgik 3 ugers introduktionskursus), og derefter en lille uge i Uganda. Begge ture involverede arbejde for MS omkring temaet Anti-korruption. I Tanzania havde seminaret til formål at udvikle MS globale antikorruptions policy paper. Ugen efter besøgte MS Kenya og partnerorganisationer andre organisationer i Uganda, hvor de har arbejdet med antikorruption gennem flere år, og derfor har værdifulde erfaringer og ’best practices’.

Som tidligere nævnt er jeg selv frivillig to forskellige steder – nemlig på centret nær slumområdet, og på den internationale skole. På skolen har der været lidt at se til på det seneste, da det årlige juleshow skulle stables på benene. Inden da afsluttede jeg min eftermiddagsaktivitet ’Fun Theater’ med en lille opvisning på skolen, hvilket gik fint. ’Fun Theater’ fortsætter næste år, og derudover får jeg muligvis en eftermiddag yderligere til endnu en aktivitet.
Jeg hjalp til ved det nævnte juleshow, hvilket løb af stablen sidste torsdag, og det gik rigtig godt. På centret sker der også noget i disse dage, da vi har to andre frivillige frem til slutningen af januar. De har haft midler med til at kunne købe lidt legetøj og noget malegrej til børnene derude, hvilket er helt fantastisk. Det er rigtigt dejligt at se børnene blive så glade for hulahop-ringe, fodbolde, tennisbolde og lign. De nyder også at få lov at tegne med farver og tudser, så det er virkeligt et hit.

I Kisumu har vi efterhånden fået opbygget en lille vennekreds, og i slutningen af oktober var vi på en weekendtur med vores gode naboer. Vi havde lejet et lækkert kolonialt hus i et område, hvor det bugner med flotte grønne temarker. Tæt ved huset ligger en tefabrik, så vi var på besøg og overværede hele processen fra at bladene bliver plukket, til de er blevet ristet og sorteret, til teen til sidst er fin og klar til at drikke. Ellers gik tiden med den flotte natur, god mad og vin samt filmhygge.

I starten af november var vi på en spændende ’team-building’ tur til Naro Moru (nær Mount Kenya), som var arrangeret af MS landekontoret. Det var en blanding af sjove lege og gruppearbejde omkring mere teoretiske opgaver. Kort efter fik vi besøg af Jeppes barndomsven Martin og hans kæreste Camilla. Det var meget hyggeligt. De lejede selv en bil og tog bl.a. til Masai Mara, samt var de på rundtur i nærområderne omkring Kisumu. De nåede så vidt som at besøge Obamas bedstemor, Sarah Obama, i Kogelo – sådan!
En weekendtur blev det også til sammen med Martin og Camilla, hvor vi igen havde lejet et hus i et lækkert naturområde. Denne gang omgivet af kaffemarker, sukkerrør og andet landbrug. Desuden var de med mig ude på centret og fik én på opleveren, idet børnenes omgivelser jo er meget triste, men alligevel oplever man en stor glæde, da børnene jo bare er enormt skønne og sjove.

Til sidst må jeg naturligvis nævne, at jeg deltog i World AIDS Maraton løbet her i Kisumu d. 1. december. Naboerne og jeg havde dannet et hold, hvor vi delte de 42 km (+lidt ekstra) imellem os. Jeg løb 7,5 km i stegende sol – puha det var varmt, men sjovt at deltage i.

Nu er vi så ved at gøre klar til at rejse til Danmark og holde jul og nytår sammen med venner og familie. Det glæder vi os rigtigt meget til. Tænk engang, at der næsten er gået 7 måneder – det er gået stærkt!

Hverdagen begynder at indfinde sig

2008-10-04T09:21:00.001-07:00

Så er det vist på tide, at berette lidt mere om vores liv hernede. Siden sidst har vi haft travlt med at komme rigtig på ”plads” og få skabt en hverdag. Vi er meget glade for vores hus, som er dejligt lyst, har en skøn terrasse og en lille have ned mod Victoria søen.

Jeppe er efterhånden ved at komme ind i sit arbejde for den lokale organisation KCPA. Hovedkontoret ligger her i Kisumu, hvor han tilbringer de fleste arbejdstimer, men han kører også ofte ud i de nærliggende distrikter, hvor mange af KCPA´s over 400 paralegals/ barfodsjurister opererer. Det er omfattende, og han har travlt, men han er glad for det, og synes det er meget spændende.

Af og til kører vi ind til MS-Kenya landekontoret i Nairobi for at deltage i et møde eller ordne diverse praktiske ting. Jo, vi kender vejen ret godt efterhånden (godt 6 timers kørsel hver vej). I august deltog vi bl.a. i en hyggelig velkomstfest for den nye landedirektør for MS-Kenya, Jesper Elias Lauridsen. Han virker til at være en dygtig og behagelig mand, så det bliver spændende med ham ved roret her i Kenya.

Selv startede jeg som frivillig på centret naer slumbydelen i begyndelsen af august. Jeg arbejder der 2-3 dage om ugen, hvor jeg hjælper læreren med undervisningen og diskuterer trivsel, leger med børnene, hjælper til med smykkefremstilling samt med andre ideer til aktiviteter. Det er både spændende og udfordrende at være derude. De frivillige, som kommer der dagligt, er alle kenyanere, så det er meget lokalt og noget af et kulturelt møde. Et sjovt eksempel kunne være dagen, hvor de frivillige pludseligt samledes udenfor ved et hul i jorden, hvorfra flyvende termitter/myrer væltede ud. Insekterne blev indfanget og samlet i en lille spand eller i lommerne – ja mange spiste af dem samtidig med de indsamlede flere. Flyvende myrer er simpelthen en delikatesse hernede! Derfor er det en stor dag, når de flyver op af jorden, og det gør de ca. to gange om året i forbindelse med regnsæsonen. De fjerner vingerne på dem og spiser dem enten rå eller steger dem på panden. Så er der serveret! Min hage hang nede ved knæene af ren forbløffelse, hvilket de andre frivillige fandt meget morsomt.

Børnene taler deres lokalsprog (Luo). Engelsk indgår i deres undervisning, men de taler det ikke rigtigt endnu, da det jo kun er en slags forskole (a la børnehave), så meget kommunikation foregår via kropssprog. Når vi forsøger at tale sammen på engelsk og luo – mest vha. gentagelse af ord – udløser det ofte latter!

Beskidt tøj og vanskelige sociale vilkår er en del af børnenes dagligdag i slumområderne, hvilket kan være svært at kapere, men børnene har som regel et glimt i øjet, og trods de mange udfordringer er de virkeligt skønne.

For en lille måneds tid siden fik jeg endnu et job som frivillig på en international skole. Hver mandag eftermiddag frem til jul (forhåbentlig med forlængelse derefter) skal jeg stå for ’Theater Fun’ med en gruppe på 11 børn. I Danmark opnåede jeg en del erfaring med ”Hatteteater”, og det har jeg nu taget med herned, hvilket viser sig at gå ganske godt. Det er rigtig fedt. Kontrasten mellem centret naer slubydelen og den internationale skole er enorm, men det passer mig godt med lidt forskellige inputs fra hvert sted.

For en uge siden rejste min far hjem til Danmark efter 2 ugers ferie hernede. Det var et hyggeligt besøg, og bevirkede, at vi igen kom lidt rundt i landet, selvom vi selvfølgelig også måtte arbejde, mens han var her. Vi fik bl.a. tid til i Nairobi at besøge Girafcentret samt Karen Blixen Museet. Derudover fik vi endnu en gang set vilde dyr i Masai Mara og kørte en tur op til Kakamega Rainforest, som er et utroligt naturskønt sted.

Jo, så der sker en hel del hernede, og meget er stadig nyt for os i Kenya, men vi har det godt og føler, at vi langsomt er ved at komme ind i det kenyanske samfund.

Den første tid i Afrika

2008-08-03T12:21:00.000-07:00

Efter tre ugers introduktionskursus på MS træningscenter i Tanzania nær Arusha og en uges introduktion til MS Kenya landekontor i Nairobi nåede vi endeligt til Kisumu i slutningen af juni. Det var med en snært af uro i maven, at vi begav os af sted mod Kisumu, og de små sommerfugle voksede sig større, som vi nærmede os byen. Efter en seks timer lang og udfordrende køretur på de kenyanske ’veje’ nåede vi frem til et mylder af cykler (boda bodas), mennesker, vogne, biler og de såkaldte tuk tuks. Kaoset var ikke til at tage fejl af!

De næste par uger var travlt optaget af at få de praktiske detaljer på plads i forhold til huset, at udforske lokal området, samt at forsøge at få et indblik i foreningen, Kenya Community Paralegal Association. KCPA er en sammenslutning af frivillige ’barfodsjurister’ eller ’paralegals’, der kæmper for at udbrede respekten for og viden om menneskerettigheder, den kenyanske lovgivning samt at øge indflydelsen på anvendelsen af decentraliserede midler. De mere end 400 paralegals har alle gennemgået et syv ugers træningsforløb, som strækker sig over i alt syv måneder med tilhørende hjemmeopgaver. Kurset består af en grundig indføring i international lovgivning, den kenyanske lovgivning, det juridiske system, decentraliserede offentlige midler samt tværgående temaer som ligestilling, HIV/Aids og miljøbeskyttelse. De færdiguddannede paralegals beskæftiger sig generelt med to hovedaktiviteter, nemlig folkeoplysende møder i lokalsamfund samt individuel juridisk rådgivning eller alternativ konfliktløsning i alt fra arvesager til tvister om jordbesiddelse.

Allerede i løbet af de første uger lykkedes det Mille at etablere kontakt til et center for førskole børn. Stedet ligger naer en slumbydel i Kisumu. Her kommer børnene alle hverdage fra kl. 9 til ca. 15.30, hvor de modtager undervisning, får et måltid mad og har mulighed for at lege. Udover Mille, arbejder der også andre frivillige, som bl.a. fremstiller smykker, syr tøj, maler billeder og laver dukketeater for børnene. Mille og jeg har været ude at besøge stedet et par gange (og senere med min familie), men Mille starter først rigtigt i morgen (mandag d. 4. aug.), så det bliver spændende.

Efter små tre uger i Kisumu hentede vi min familie i Nairobi. Det bevirkede, at vi kom lidt rundt i landet samt ligeledes fik udforsket nærområdet mere. Da vi bor lige ned til Victoria søen, var det meget nærliggende at tage en sejltur på den. Det var helt sjovt at se Kisumu fra den side. Derudover kørte vi op til Kakamega Rain Forest, som ligger halvanden times kørsel herfra. Her tog vi en overnatning på Rondo Retreat, hvor der var utroligt frodigt og med en dejlig afslappet atmosfære. Inden familien rejste hjem, sluttede vi af med en tur til Masai Mara. Det er Kenyas største national park og en fantastisk flot savanne, hvor mange af de berømte naturfilm fra Afrika bliver optaget. Vi havde to overnatninger og nåede at se både løver, geparder, giraffer, elefanter, hyæner, bøfler osv. Det var en rigtig fin afslutning på et hyggeligt familiebesøg.

Snarlig afrejse!

2008-04-08T07:13:00.000-07:00

Dette er første indlæg på en side, hvor I derhjemme vil kunne følge med i Milles og min udsendelse til Kenya.

Den seneste tids voldsomme politiske uroligheder i Kenya resulterede i, at afrejsen måtte udsættes, men i følge planen lander vi i Nairobi den 24. maj. Turen går derefter direkte videre mod MS' træningscenter i Arusha, Tanzania, der skulle være omgivet af fantastisk natur med udsigt til Kilimanjaro bjerget og ligge tæt ved Ngorongoro Crater, Serengeti, Lake Manyara, Tarangire og Arusha National Parks.

Vi kan næsten ikke vente!

http://www.mstcdc.or.tz/